Chokolade og Blondie Brownie

Findes der noget bedre end chokolade brownie ..... hm jo chokolade og blondie brownie i en kage. Med inspiration fra Anne au Chocolat har jeg denne opskrift.
Super lækker som dessert eller blot hvis du har lyst til kage. Perfekt til gæster, da den kan laves dagen før, hvilket den kun bliver bedre af!

Chokolade Brownie
Det skal du bruge:
200 gr smør (rigtig smør)
200 gr mørk chokolade (god kvalitet)
125 gr mel
3 æg
250 gr sukker
1/2 vanille-stang (kan bruge vanillesukker)
150 gr hakket hvid chokolade (god kavlitet)

Sådan gør du:
Smelt smørret i en gryde eller i micro-ovn ca. 2 min alt efter ovnens kapacitet.
Smelt ligeledes den mørke chokolade. Hæld smør og chokoladen sammen når det er smeltet.
Pisk æg, sukker og vanilje sammen til en luftig og cremet konsistens. Tilsæt melet og rør forsigtigt.
Kom den smeltede chokolade og den smelte smør i og rør det grundigt sammen.
Vend til sidst den hakkede hvide chokolade i dejen.

Hæld dejen er en kvadratisk form ca. 40x40 cm foret med bagepapir
Nu skal du så gøre Blondie Brownie klar

Blondie Brownie
Det skal du bruge:
200 gr smør (rigtig smør)
200 gr hvid chokolade (god kvalitet)
3 æg
175 gr sukker
125 gr mel
100 gr hakkede mandler
150 gr hakket hvid chokolade
reven skal af en appelsin

Sådan gør du:
Smelt smørret i en gryde eller i micro-ovn ca. 2 min alt efter ovnens kapacitet.
Smelt ligeledes den hvide chokolade. Hæld smør og chokoladen sammen når det er smeltet.
Pisk æg og sukker sammen til en luftig og cremet konsistens. Tilsæt melet og rør forsigtigt.
Kom den smeltede chokolade og den smelte smør i og rør det grundigt sammen.
Vend til sidst den hakkede hvide chokolade, mandler og appelsinskal i dejen.

Hæld blondie dejen ovenpå chokolade dejen.

Bag ved 180 grader varmluft i ca. 30 min. Kan variere fra ovn til ovn.

Når brownien er bagt og er afkølet stilles den tildækket i køleskab, gerne til dagen efter.
Kan evt serveres sammen med en lækker hvid chokolade mousse - se billeder og opskriften på denne mousse er også på min blog

Ønsker du en mindre portionen af brownien halveres mængden og du bager det i en 22x22 cm form
God fornøjelse!




Kommentarer

Populære opslag