Frugt-tærte på mazarin bund

I dag den 15. maj 2016 ved jeg ikke rigtig om det er sommer eller vinter. For nogen gang skinner solen fra en næste skyfri himmel og pludselig kommer der hagl-vejr. Meget meget mærkelig vejr i dag. Jeg tænkte, så må jeg i dit mindste bage en rigtig SOMMERKAGE!

Mår jeg tænker sommer og kage - er der helt sikkert mange af frugt involveret, så dagen kage blev en Sommertærte med frugter og mazarin-bund.




Kagen er beregnet ti 6-8 personer
 
Det skal du bruge:
Mazarin-bunden
200 g Råmarcipan
200 g smør (skal være rigtig smør ikke magarine)
175 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
ca. 150 gr. mørk chokolade i god kvalitet

Sådan gør du:
Mazarin-bunden
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
Pisk marcipan, smør og sukker sammen. Rør æg i l og til sidst røres mel i.
Hæld dejen i en smurt springform eller tærteform med løs bund ca. 23-25 cm i diameter.
Sæt i ovnen ca. 30 min Bagetiden kan variere fra ovn til , men mazarin- bunden må endelig ikke få for meget, den skal føles lidt ubagt.
Når mazarinbunden er færdig, tages den ud af oven og springformen/tærteformen.
Hak den mørke chokolade meget fint (jeg gjorde den mens bunden bagte, så det var klar når den var færdig. Drys chokoladen ud over den varme kage, smør evt. lidt ud så det kommer på hele bunden.
Lad derefter kagen køle af på en rist.
Så er du klar til at gå i gang med vanilje-cremen.

Det skal du bruge:
Vanilje-cremen
1 vaniljestang
2 dl mælk (jeg brugt mini-mælk)
2 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede æggeblommer, men ikke nødvendigt)
1 spsk majsstivelse
2 spsk sukker

Sådan gør du:
Vanilje-cremen
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen  Skil vaniljekornene fra hinanden ved at blande dem med sukker med en lille kniv.
Rør vaniljesukkeret sammen med æg og majsstivelse. Varm mælken i en gryde og kom vanilje-æggeblandingen i gryden. Rør rundt til det tykner og tag det straks af varmen.
Hæld vaniljecremen over i en skål og lad den køle ca. 15 min.

Det skal du bruge:
Pyntning af tærten
1 dl fløde pisket til flødeskum
Lidt vanilje-sukker
1 bakke Hindbær
1 bakke Jordbær
1 lille bakke Blåbær
evt lidt jordbærsirup, men det kan sagtens undlades
lidt hakkede "ulsatede" pistacienødder (jeg bruger altid der fra www.exoticmix.dk - det er så godt og rigtig grønt som det skal være)
Lidt flormelis til drys

Sådan gør du:
Pyntning af tærten
Læg den afkølede vanilje-creme på tærten. Jeg kom vaniljecreme i en sprøjtepose og kom det på tærten via den - for ikke at blande creme og chokolade for meget . Smør let ud med dejskraber, så det bliver fordelt over hele tærten.
Pisk fløde til skum, sådan en god let fast konsistens. Kom lidt vanilje-sukker i efter smag.
Skær jordbær i 4 stykker og læg det 3 forskellige bær på tærte sådan lidt tilfældigt og dog i orden.
Efter at alle bærene er kommet på - pensl evt. med lidt jordbær-sirup (kan sagtens undlades)
Drys lidt flormelis over tærte med en si - og top til sidst med de flotte grønne hakkede pistacie-nødder.
Nu mangler du kun vanilje-fløde-skummet til kanterne. Kom skummet i en sprøjepose med en tul 1M og sprøjt små rosetter hele vejen rundt.

Kan er nu klar til servering - uanset og det er sommer eller ej.
Skriv endelig til mig her på bloggen, hvis der er spørgsmål eller blot en fortælling om hvad du synes om min opskrift.

Kommentarer

Populære opslag