Sommer GRILL-cupcakes Chokolade m/Lime frosting

Disse her cupcakes er bare rigtig hyggelige, når der er børn i familien. Mine to børnebørn Victor og Elliot var meget begejstrede og så synes de også, at de smagte vildt godt - ja de voksne kunne nu også gode lidt dem! ALLE BLEV SPIST - også supergode til en sommer-børne-fødselsdag.


Af denne portion bliver der ca. 20 stk cupcakes i alm. størrelse

Chokolade Cupcakes med Lime Frosting
Du skal bruge:
2 æg
300 gr. sukker
300 gr. hvedemel
3 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
2,5 dl mælk
150 gr. god mørk chokolade (smeltes)
100-150 gr. mørk chokolade (grovhakkes) - mængden kan du sagtens variere på
2-3 spsk. Kakao
200 gr. smeltet smør
100 gr. Råmarcipan

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til en luftig masse.
Riv marcipanen og rør det i æggemassen. 
Smelt den mørke chokolade og vend det i æggemassen. 
Tilsæt de tørre ingredienser og pisk det sammen med mælken. 
Vend det smeltede smør og den grovhakkede chokolade forsigtigt ned i dejen til massen er ensartet blank.
Fyld dine cupcake forme op (2/3-dele)- jeg brugte sorte forme, så det lignede en grill
Bag den midt i ovnen ved 175 grader med varmluft i ca. 18 min.
Bagetiden kan variere fra ovn til ovn
Lad dine cupcake køle af i bageformen, da de så bedre holder formen.

Lime Frosting
Du skal bruge:
250 gr. blødt smør (skal være rigtig smør ikke margarine)
450 gr. flormelis
4 tsk. vaniljesukker eller 2 tsk vanilje-ekstrakt
1 dl Lime-sirup (jeg bruger den fra Monin) - kan fås i de fleste større supermarkeder.
Lidt gul og orange pastafarve

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blander i en skål og piskes til en luftig creme med din elpisker. Når du kan trække frostingen op i en spids og den ikke falder sammen er den klar til brug.
Hvis frostingen bliver for tynd tilsæt mere flormelis. 

Når det er rørt godt sammen dele du det i to - og laver den ene del gul og den anden orange.
Jeg sprøjter det på cupcaken med tyl 1M - begynd indefra og ud så det bliver en flad pyntning med frosting - for nu er det tid at "grill-risten" i chokolade skal på.

Grill-rist i Chokolade
Du skal bruge:
1 ps Odense Chokoladeknapper
Denne chokolade arbejder jeg bedst med da jeg synes den størkner bedst i forhold til andre produkter.
1 ps. Mini Marshmallows
1 ps. Vingummi Bamser
Lidt "tandstikkere"

Sådan gør du:
Tegn en masse cirkler på et stykke bagepapir med en diameter på ca. 6-7 cm.
Nu er det super vigtigt du får tempereret din chokolade den den rette temperatur.
Smelt chokoladen over et vandbad eller i microovn.
Temperaturen skal ramme 32-33 grader inden du kommer chokoladen i en sprøjtepose. 
Klip en lille hul i posens spids og nu kan du gå igang med at lave dine "chokolade-grill-riste".
Jeg har lavet en rund først og derefter 6 tværstreger. 
Disse grill riste kan du med fordel lave dagen før.

Nu sætter du vingummi-bamser og marshmallows på tandstikkerne - ca. 5 stk. på hver.

Chokokolade grill risten lægges nu på cupcakes med pynten overpå.

En Cupcakes der er sjov at lave med dine børn, børnebørn eller måske naboens børn.
God Bagelyst. Charlotte

Kommentarer

Populære opslag